Gå til sidens indhold

Højest sygefravær i Region Sjælland

Fravær fra arbejde (tema) 2013 det samlede arbejdsmarked

De ansatte i Region Sjælland havde i 2013 landets højeste sygefravær på 9,4 dage efterfulgt af Region Nordjylland med 8,2 sygedage i gennemsnit. Det viser en ny opgørelse, der for første gang måler fraværet på det samlede danske arbejdsmarked. På grund af det høje fravær i Region Sjælland havde ansatte øst for Storebælt det højeste sygefravær på 8,3 dage, mens ansatte vest for Storebælt i gennemsnit var syge 8,0 dage om året. På hele arbejdsmarkedet var de ansatte i gennemsnit syge 8,1 dage i 2013.

Fravær på grund af egen sygdom efter område. 2013

Midtjyder og københavnere er mindst syge

Region Midtjylland havde det laveste sygefravær på 7,8 dage, mens hovedstadsregionen med 8,0 sygedage havde det næstlaveste. Region Midtjylland var den region, hvor mændene havde det laveste sygefravær på 5,7 dage. Kvinderne i hovedstadsregionen havde derimod det laveste sygefravær blandt kvinderne med 10,0 sygedage i gennemsnit, tæt efterfulgt af Region Midtjylland med 10,1 dage.

Både kvinder og mænd mest fraværende i Region Sjælland

Blandt både mænd og kvinder var det også de ansatte i Region Sjælland, som havde det højeste sygefravær på hhv. 6,8 og 11,6 dage.

Fravær på grund af egen sygdom efter køn og område. 2013

 

I alt

Mænd

Kvinder

 

dage pr. år

Hele landet

8,09

5,99

10,28

Øst for Storebælt

8,27

6,17

10,36

Region Hovedstaden

7,96

6,04

9,99

Region Sjælland

9,44

6,76

11,58

Vest for Storebælt

7,95

5,83

10,24

Region Syddanmark

8,03

5,88

10,29

Region Midtjylland

7,77

5,70

10,06

Region Nordjylland

8,19

6,03

10,54

Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid, svarende til 7,4 timer om dagen. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår.

Flere men kortere sygeperioder i hovedstadsregionen

De ansatte øst for Storebælt havde i gennemsnit 2,1 sygeperioder, mens de ansatte vest for Storebælt havde 1,9 perioder i gennemsnit. Når de ansatte øst for Storebælt var syge, var de til gengæld syge i en kortere periode, nemlig 4,8 dage i gennemsnit mod 5,1 dage for ansatte vest for Storebælt. De kortere perioder øst for Storebælt skyldes de ansatte i hovedstadsregionen, som i gennemsnit var syge 4,6 dage pr. fraværsperiode, mens de ansattes sygeperioder i Region Sjælland var lige så lange eller længere end i regionerne vest for Storebælt.

Fraværsperioder pr. helårsansat og kalenderdage pr. fraværsperiode, egen sygdom.
2013

 

Fraværsperioder pr. helårsansat

Kalenderdage pr. fraværsperiode

 

I alt

Mænd

Kvinder

I alt

Mænd

Kvinder

 

antal

dage

Hele landet

2,0

1,7

2,4

4,9

4,4

5,4

Øst for Storebælt

2,1

1,8

2,5

4,8

4,3

5,1

Region Hovedstaden

2,1

1,8

2,5

4,6

4,2

5,0

Region Sjælland

2,2

1,7

2,5

5,2

4,7

5,5

Vest for Storebælt

1,9

1,6

2,3

5,1

4,4

5,6

Region Syddanmark

1,9

1,6

2,3

5,1

4,4

5,6

Region Midtjylland

1,9

1,6

2,2

5,2

4,4

5,7

Region Nordjylland

2,0

1,7

2,3

5,1

4,4

5,6

Tendensen gælder både mænd og kvinder

Både de mandlige og de kvindelige ansatte øst for Storebælt havde flere fraværsperioder i gennemsnit end de ansatte vest for Storebælt. For begge køn gælder det, at de ansatte i hovedstadsregionen havde kortere sygeperioder end i de øvrige regioner, nemlig 4,2 dage for mændene og 5,0 dage for kvinderne i gennemsnit.

Ændret sektorafgrænsning og samlet opgørelse for hele arbejdsmarkedet

Med denne offentliggørelse præsenteres statistikken over fravær for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Navngivningen af sektorerne er ændret, så privat sektor er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor til offentlig forvaltning og service. Før denne offentliggørelse har fraværet kun har været opgjort på enkelte sektorer.

Ud over ændret navngivning sker der med sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, se Nyt fra Danmarks Statistik 2014 nr. 270 og Nyt fra Danmarks Statistik 2014 nr. 321.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. marts 2015 - Nr. 151

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2018

Kontakt

Statistik­dokumentation