Gå til sidens indhold

Landbruget får dårligste resultat siden finanskrisen

Landbrugets bruttofaktorindkomst 2015

Ændret 06. juni 2016 kl. 15:29

Ved offentliggørelsen var værdien af lager- og besætningsforskydninger fejlagtigt angivet til fald i første afsnit, værdien steg. Desuden blev værdien af mælk i fjerde afsnit angivet til et fald på 117,5 pct., mens der skulle have stået 17,5 pct. Rettelserne er angivet med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2015 faldt med 5,8 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 19,1 pct. Faldet skyldes primært et markant fald i værdien af animalske produkter på 7,9 mia. kr. Resultatet for 2015 er foreløbigt opgjort til 24,5 mia. kr., hvilket er det laveste siden 2009. I 2015 faldt værdien for vegetabilske salgsprodukter marginalt. Samtidig faldt forbrug i produktion med 1, 7 mia. kr., mens værdien af lager og besætningsforskydninger steg med 1,1 mia. kr.

Landbrugets bruttofaktorindkomst

Salget faldt mere end forbruget i produktionen

Værdien af årets salgsprodukter faldt med 10,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 3,0 pct. Den største post er foderstoffer i alt, som også faldt, og var dermed medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, sammen med andre poster.

Vegetabilske salgsprodukter faldt 1 pct. i værdi

Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,2 mia. kr. Det er 1,4 pct. lavere end i 2014. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 3,6 pct. Høsten i 2015 var den største siden 2009, men ikke stor nok til at forhindre, at den samlede værdi for kornhøsten faldt, da prisen på korn er faldet kraftigt.

Animalske salgsprodukter faldt 16 pct. i værdi

Den samlede værdi af den animalske produktion faldt 7,9 mia. kr. til 42,8 mia. kr., hvor særligt produktionsværdien af pelsskind faldt. Denne faldt hele 40,7 pct., svarende til 2,8 mia. kr. og tabte dermed noget af det vundne fra sidste år, hvor priserne ellers steg. Værdien af svin faldt med 10,6 pct., hvilket svarer til 2,4 mia. kr., mens mælk faldt hele 17,5 pct. - svarende til 2,7 mia. kr. Tilsammen faldt de tre produktgrupper med 7,8 mia. kr. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 57,4 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2015.

Forbruget i produktionen faldt 3 pct.

Årsagerne til faldet i forbrug i produktionen skyldes et generelt fald. Foderstoffer i alt faldt med 1,0 pct. i forhold til året før, svarende til 0,2 mia. kr., hvilket primært skyldes store prisfald på blandingsfoderstoffer. Derudover faldt udgifterne til reparation og vedligeholdelse med 0,4 mia. kr. og tjenesteydelser med 0,5 mia. kr. Af mindre ændringer var udgifterne til gødningsstoffer, som steg med 2,3 pct., mens energi faldt med 2,8 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler faldt 6,0 pct., hvilket kommer efter den store stigning sidste år, som skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler.

Fald i tilskud og afgifter

De direkte tilskud til landbruget i 2015 faldt 1,3 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,2 mia. kr. Skatter og afgifter faldt med 7,7 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr. betalt for 2015.

Landbrugets bruttofaktorindkomst

 

 

2013

2014*

2015*

Ændring
2014-2015

 

 

mio. kr.

pct.

 

Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G)

28071

30269

24496

-19,1

A

Bruttoproduktion (B+C+D)

82014

81955

74480

-9,1

B

Salgsprodukter

78748

77177

68957

-10,7

 

Vegetabilske produkter i alt

28185

26539

26169

-1,4

 

Korn

12034

10822

10432

-3,6

 

Animalske produkter i alt

50563

50638

42788

-15,5

 

Kvæg

3166

2997

2985

-0,4

 

Svin

23840

22571

20189

-10,6

 

Mælk

15038

15435

12741

-17,5

 

Pelsskindelsdyr

5439

6784

4026

-40,7

C

Værdi af landbrugsmæssige tjenester

 

 

 

 

 

og sekundære aktiviteter

4462

4780

4411

-7,7

D

Lager- og besætningsforskydninger

-1195

-2

1112

..

E

Forbrug i produktionen i alt

60349

57818

56109

-3,0

 

Energi

3684

3466

3371

-2,8

 

Gødningsstoffer

2290

2195

2246

2,3

 

Bekæmpelsesmidler

1895

2081

1955

-6,0

 

Foderstoffer

27044

24302

24053

-1,0

F

Direkte tilskud

7550

7284

7186

-1,3

G

Skatter og afgifter

1144

1151

1062

-7,7

* Foreløbige tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

26. maj 2016 - Nr. 236

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. juni 2017

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation